KOM TIL SKOLEFESTEN
- Masooma og Signe
- 9. feb. 2017
- 3 min læsning

Skolefesten er en årlig fest på Borgerskolen, som skolen holder i dramasalen, og i år bliver den holdt den 16. februar. Den bliver holdt for 6. til 9. klasse, og på trods af en stor aldersforskel, ender alle altid med at forlade festen i godt humør. Men hvorfor skal man komme til skolefesten? Og kan man egentlig feste uden alkohol?
Skolefestens gang
Festen plejer at forløbe sig sådan, at alle elever ankommer i festligt tøj og godt humør, som i år vil være klokken 19:00. I dramasalen ville der være dj`s, højt musik og et farverigt dansegulv. På dansegulvet giver både elever og lærere den fuld gas, og vi kan garantere, at det ikke er alle, der kan danse, så der er plads til alle. De to dj’s vil i år holde en række små konkurrencer, som er en overraskelse. I boden vil der være mulighed for at købe sodavand, slik og andre lækre sager. Og i år vil der også være mulighed for i boden at betale med MobilePay og selvfølgelig kontanter. ”Jeg vil helt klart sige, at man skal komme til festen, fordi det bliver fedt som altid på grund af det fede fællesskab, og så er der også god mulighed for at møde nye mennesker på tværs af årgange og klasser”, siger eleverådsformanden Jeppe fra 9.y. Festen vil for 6. klasserne slutte 21:30, men for 7.-9. klasserne vil den slutte klokken 22:30.
Altid en succes
Skolefesten plejer at være en succes. Folk danser, griner og snakker også med dem, man normalt ikke plejer at snakke med. Man kan købe forfriskninger og lækkerier i boden, deltage i konkurrencer og plus mange af lærerne er heller ikke bange for at give den gas på dansegulvet. Selvom det lyder lidt mærkeligt, er det faktisk ret sjovt at danse med lærerne. Men til en hver fest ender det jo altid kun med at være fedt, hvis der kommer nogen, som har lyst til at feste. Så hvis skolefesten skal være fed, afhænger det af dig og dine venner. Har du lyst til, at det skal blive en fed fest? Det ved vi, at der er mange i vores omgangskreds, der vil. Og hvis du ikke har noget at lave torsdag aften, vil vi helt klart anbefale dig at komme, for der er en god stemning lige meget hvad. For hvis du ikke er den, der har lyst til at danse og deltage i konkurrencer, er der også mange sidepladser, hvor man kan få snakket og grinet igennem med en masse. ”Så vi i elevrådet forventer, at der kommer mange igen i år”, siger Jeppe smilende.
Sjovt for alle
Mange af de ældste på skolen er måske begyndt at drikke alkohol og gå til ”rigtige fester”. Af den grund er der mange, der føler sig for seje til at komme. Da der ikke alkohol, og der til festen kommer nogen, der er nogle år yngre. ”Det siger folk altid, men sjovt nok ender det altid at være fedt alligevel, så jeg synes, at det er ærgerligt for den person, der vælger at gå glip af vores succesrige skolefester”, udtaler Jeppe. Man går kun i folkeskole en gang i sit liv, så man skal udnytte skolens fede muligheder for os elever. Til skolefesten vil Masooma fra 9.y styre skolebladets snapchat, som hedder ”Borgernyt”. Ses vi til en uforglemmelig aften på Borgerskolen?;)
Comments