USA - et demokrati?
I tirsdags tog massevis af amerikanere til valg, hvor de blandt andet skulle stemme om den kommende præsident. Onsdag morgen kunne vi herhjemme følge med i valget, og til stor overraskelse vandt ejendomsmagnaten, Donald J. Trump. Men det kan for mange virke underlidt, at USA’s næste præsident bliver Trump, eftersom den demokratiske kandidat, Hillary Clinton, har fået størstedelen af befolkningens stemmer indtil videre. Trump er derimod forventet til at vinde flest mandater. For valgsystemet i USA er anderledes, end man skulle tro. Det er nemlig ikke befolkningen, som vælger præsidenten direkte, men en gruppe af valgmænd, som repræsentere hver stat. De 538 valgmænd skal i december måned mødes for at pege på, hvem de synes bør være præsident. Hver stat er repræsenteret af mindst tre valgmænd. De resterende valgmænd gives afhængigt af størrelsen af befolkningen i hver stat.
Det fungere sådan, at den kandidat, som har fået flertallet af befolkningens stemmer i en stat, får alle valgmændenes stemmer i den pågældende stat. Det er ligegyldigt, om kandidaten får 80% af stemmerne eller 51%. Vinderen tager alt. Det kan derfor sagtens ende med, at en kandidat får størstedelen af befolkningens stemmer, men taber valget. Det er faktisk sket fem gange i historien: i 1824, 1876, 1888, 2000 og nu i 2016.
En anden ting, som er værd at påpege, er, at valgmændene ikke behøver at bruge deres stemme på den, som deres stat har valgt. I de fleste stater er det nemlig sådan. Dog har et par enkelte gjort det strafbart, men valgmændene, som ikke følger deres stats ønske, ender kun med en mindre bøde.
Man kan derfor nemt stille spørgsmål ved, om De Forenede Stater egentlig er et demokrati eller ej. For er USA det? Når befolkningen i sidste ende kan vælge en kandidat, mens en anden faktisk bliver præsident, er det så et demokratisk valg?
Meningen med valgmandskollegiet, som det hedder, er, at de små stater ikke overses, men at de er på samme niveau som de store. Visse stater har jo betydeligt større befolkningstal, som New York City i New York, der har en befolkning på ca. 8 millioner. Men de udgør kun 2,6 procent af USA’s samlede befolkning. Og hvis man lægger befolkningstallet af de første hundrede byer med de største befolkningstal sammen, så får man kun 19,4 procent. Derfor kan præsidentkandidaterne ikke kun flyve mellem de fem største byer og ignorere resten. Det er matematisk latterligt.
Bør man derfor fjerne valgmandskollegiet fuldkomment? Det spørgsmål stilles ved hvert valg, men der er endnu ikke fundet nogen løsning. Modstandere af valgmandskollegiet må derfor kæmpe videre, mens vi herhjemme godt kan glæde os over Danmarks valgsystem.